Privat

Ligger dine æbler bare og rådner, eller gør naboens?
Mangler du fryseplads til at opbevare fx 100 liter råmost?

Så mød op hos os - vi presser æblerne og varmebehandler mosten efterfølgende,
så den kan holde sig et år. Du skal mindst medbringe 50 kg. Det lyder måske af meget, men et gammelt æbletræ giver nemt over 100 kg æbler.

Gør det til en familieaktivitet at besøge Mobilmost.

Sådan fungerer det

En af vores kunder har produceret denne video, som viser mosteprocessen og den efterfølgende pasteurisering.

Se video her

Priser

Bag in Box 3 l incl. etiket 40,-

Sådan gør du

For at vi kan garantere dig et godt produkt, skal du sikre dig, at dine æbler er gode. Det kan godt betale sig at kigge til æbletræerne og samle nedfaldsæblerne op dagligt. Dagen før du besøger os, kan du evt. plukke de sidste ned, hvis du da kan nænne at lave dem til most i stedet for at spise dem.

Hvert kilo æbler bliver til ca. 0,75 l most, men årstiden, æblesorten og æblernes beskaffenhed kan forringe udbyttet til ca. 0,5 l most pr. kilo æbler.

Vi tager gerne imod både Dankort og kontanter.